I politiforeningens medlemsblad Dansk Politi nr 7. er der et indlæg som direkte vedrører cykelafdelingens medlemmer. Der henvises til medsendte link. Politibladet side 38, en artikel der er navngivet Etik og Moral.
I denne artikel har forfatteren oplevet, at et formentlig medlem af cykelafdelingen – i hvert fald en der har været iført vores cykeltøj – køre over for rødt lys på Roskildevej
Jeg skal her indskærpe, at alle der er medlemmer af cykelafdelingen og som benytter vores klubtøj under kørsel, skal overholde færdselsloven.
Det forpligter at være iført beklædning hvorpå er påtrykt at vi kommer fra Københavns Politis Idrætsforening Cykelafdeling.
Jeg er da også temmelig sikker på at der er tale om en enlig ”svadaer”, og mener gennemgående, at vi alle gør en god reklame for politiidræt, og at både etik og moral bliver overholdt.
Jeg vil forsøge at svare forfatteren med et indlæg i Dansk Politis næste nummer, blandt andet fordi jeg på flere punkter er uenig i hans synspunkter.
God tur derude, og husk vi bliver set, så tænk jer om.
Mange hilsner
Jan Schack Andersen
Formand.
- log ind for at skrive kommentarer
Etik og moral.
Det er lidt trist at læse indlæget ang. den , om man så må sige, lidt tåbelige opførsel som en person iført klubbens tøj har udvist. Jeg mener når man vælger at køre med påtryk " Politiets idrætsforening" ja så ved man også at det kræver bare en smule pli og omtanke.
Det vil være synd, hvis ikke vi ville kunne kendes som vi kan nu, med den respektive reklame.
Det er jo sådan når vi kommer frem til løb, store som små, at vi bliver genkendt. Klubben er kendt for at have ryttere som køre sportsligt, og særdeles stærkt. Derfor nyder man selvfølgelig også den dermed følgende respekt.
Der må vel kunne laves et regelsæt, hvor man med sin underskrift ved indmeldelse, underskriver en erklæring på at man vil overholde gældende regler, ikke mindst klubbens regler. Overskrides disse, ja så man ud igen.
Med venlig hilsen
Jørgen Rossing Hansen
Østofte Gade 16
4951 Nørreballe