Skip to main content

Heino Cup 2009, 1. afdeling afviklet



1. afdeling af Heino Cup 2009 blev afviklet på Flyvestation Værløse i fint vejr og med godt cykelløb.

Klassevinderne blev: Elite – Michael Jæger, ABC, Klasse A – Christian Poulsen, DCR-Ballerup, Klasse B – Jens Henrik Larsen, DCR-Ballerup og Klasse C – Preben D. Hansen, Cykelafdelingen. I alt var 128

ryttere/motionister til start i de 4 klasser, så der var basis for godt cykelløb i alle klasser. I Elite klassen

var der dog kun 16 til start, hvilket vanskeliggjorde, at der her kunne blive kørt rigtigt cykelløb.

Se billeder her.

Unfair sportsmandship i Klasse Elite.

Elite-klassen blev efter få omgangen delt i 3 grupper, idet 2 mand lå i front, blandet andet Lars Nybo, ABC. Herefter lå en gruppe på 5-5 ryttere, og længere bagude 4-5 ryttere. Afstanden mellem de 3 grupper øgedes som løbet skred frem, og det var helt klart, at Lars Nybo og hans makker i front var stærkt kørende. Der var næste 1 min. mellem de forreste 2 og den sidste gruppe. Men pludselig mellem 2 målpassager, var hele Elitefeltet igen blevet samlet og kørte herefter samlet til mål. Løbsledelsen er siden blevet bekendt med, at de bagerste grupper i Elite-klassen benyttede sig af pace efter en uerfaren førervogn fra en langsommere kørende klasse, som de passerede, idet chaufføren herfra troede, at det var ryttere fra hans klasse der pludselig havde fået skub i benene, hvorfor han kørte fra sin egen klasse, men ”trak” de bagudkørte Eliteryttere op til de 2 forreste. Løbeledelsen har dog ikke modtagen nogen protester som følge af det skete. Vi syntes dog, at det er unfair sportsmanship af de agterudkørte ryttere fra Elite-klassen, at de benyttede sig af denne mulighed for opkørsel igen.

Med venlig hilsen

Jørgen Hansen
Kasserer
Politiets IF, Kbh., Cykelafdeling
Tlf.: 4399 6924
Mbt.: 2721 6924

Billeder

Så er der flere billeder på: http://picasaweb.google.com/pdhpda

 

Hilsen

Preben