Skip to main content

Efterår 2023



Kære medlemmer

Vi er nu i begyndelsen af september, og sommeren går snart på hæld. Der er en enkelt afdeling tilbage af Sommer Cup, og der er ikke mange licensløb tilbage på Sjælland.

Banesæsonen begynder snart, og flere begynder snart på indendørs spinning og Zwift.

Vi er mange, der gerne vil blive i naturen og den friske luft, så nu går træningen over til gravel/MTB. I den genre er der også cykelløb, og klubben har besluttet, at vi betaler tilmeldingsgebyret til følgende løb:

Strada Rosa – er desværre udsolgt nu.

Merida MTB Maraton
Søndag den 01. oktober 2023, start Hillerød, mulighed for MTB med følgende længder 103, 57 eller 32 km og en gravel-rute på 50 km.

Se www.mtbmaraton.dk
Tilmelding inden 21/9, efter tilmelding muligt mod forhøjet pris.

Gribben
Søndag den 29. oktober 2023 kl. 1000 fra Alsønderup, både gravel og MTB og 2 længder 42 eller 77 km.
Tilmelding ikke åben endnu.

Hvad gør du?
Du skal selv tilmelde dig, og når du har kørt løbet, sender du kvittering for tilmelding til Ken G. Hansen (mail kenghansen@gmail.com), der så vil overføre beløbet til dig.

Husk du kører for PI København, Cykelafdelingen og kører i vores tøj, hvis vi skal betale.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen