Skip to main content

Julehilsen fra formanden



Bestyrelsen ønsker alle medlemmer, samarbejdspartnere og venner + deres familier en glædelig jul og et godt nytår.

2020 blev ikke et år som vi havde forventet, men præget af COVID19, der medførte en masse begrænsninger og aflysninger i udførelsen af vores sport. Vores store 100 års fest blev aflyst, og vi kan oplyse, at festen er udskudt indtil videre. Vi fik stort set ikke kørt nogen cykelløb, og vi kan sige, at vi ikke fik meget for vores kontingent. Bestyrelsen har besluttet, at vi skal have nyt cykeltøj med ny leverandør og nyt udseende. For at bøde på manglende udbytte af kontingentet, har bestyrelsen besluttet, at alle medlemmer kan købe et sæt cykeltøj bestående af trikot og buks meget billigt. I januar måned får I fotos af tøjet og beskrivelse af, hvordan salget kommer til at ske.

Vi håber så, at samfundet får styr på pandemien, således at 2021 bliver et nogenlunde normalt cykel år med nye og gode udfordringer.

På bestyrelsens vegne
Johannes Risbjerg
Formand