Skip to main content

Træningslejr i Calpe, Spanien 2018



Det er en fornøjelse igen at kunne invitere på træningslejr i Calpe i Spanien fra den 9. marts til 19. marts 2018.

Vi kan tilbyde:

  • 9 dage på cykel inkl. ophold med helpension (morgen-, frokost- og aftenbuffet incl. vand/vin) på AR Diamante Beach i Calpe i delt dobbeltværelse. https://www.diamantebeach.com/en-gb/
  • Fly direkte fra Kastrup/CPH til/fra Alicante - Afgang fredag den 9. marts kl. 20:15 og hjemkomst mandag den 19. marts kl. 20:35 med Norwegian.
  • Cykeltransport i lastbil (pakket i kasse)

Træningslejr med ABC/PI - fastlagte træningsplaner og SERIØS CYKELTRÆNING. Træningen kommer til at foregå niveauopdelt i 3 grupper. For at alle kan få bedst muligt udbytte af træningslejren, forventes det at man holder en nogenlunde god grundform henover vinteren.

Team ABC junior forventes at deltage i træningslejren.

Cykler opbevares i aflåst rum på hotellet.

Prisen for alt dette bliver 7.000 kr. for medlemmer af ABC eller PI København og 7.500 kr. for ikke-medlemmer.

Opmærksomheden henledes på, at vi ikke har kunne benytte det tidligere hotel - Hotel SHIfach - idet dette hotel er ved at få nye ejere og ikke har kunne give svar på om de endnu engang kunne huse os på træningslejren. De har faktisk ikke reageret trods flere henvendelser. Vi har derfor valgt hotel Diamante Beach, der kunne tilbyde de faciliteter som vi har spurgt om. Vi har været i kontakt med flere danske ryttere som har boet på hotellet og har talt rigtigt godt om det - både værelser og forplejningen. Hotellet har videre skrevet til os, at de har faciliteter til cykelvask-/vedligeholdelse da de ofte huser professionelle teams. Så vi håber meget på at vi igen i 2018 får en rigtig god træningslejr og de rigtige rammer.

Tilbuddet gælder frem til og med 20. november eller så længe pladser haves – vi har reserveret 50 pladser på hotel og fly.
Tilmelding til 2016calpe@gmail.com og samtidig indbetaling af depositum på 3.000 kr. på reg.nr: 3140 konto: 4485202587. HUSK at angive dit navn som det står i dit pas - både i mail og indbetaling.

Du må også meget gerne oplyse, hvem du vil dele værelse med.

Der er et begrænset antal enkeltværelser, der kan bookes mod en merbetaling på 950 kr. efter ”først til mølle” princippet.

Tilmelding er først gældende, når depositum er indbetalt.

Detaljeret program for træningslejren udsendes senere.

Mange hilsener

Træningslejr-teamet

Erik Madsen, Ken Hansen, Claus Thornbjerg og Charlotte Nobel