Skip to main content

Heinocup 2013 + resultater



Så sluttede de 5 afdelinger af Heinocupen, og jeg vil hermed benytte lejligheden til at sige alle deltagerne tak for en god og sportslig sæson.
Vi har i år været særdeles heldige med vejret på de 5 afdelinger, og ruterne har vel egentlig også været særdeles gode.
Vi håber på at se de deltagende klubber til næste år, gerne med et endnu større deltagerantal.

Det har også været en fornøjelse at se den store deltagelse fra politiets egne rækker. Vi håber I vil gå tilbage og lave lidt reklame for deltagelse til næste år.

Vi afholdt ved 5 afdeling også klubmesterskab. Følgende ønskes stort tillykke med førstepladsen:

Elite: Nicolas Henchel
A: Frank Reuther
B: Torben Nielsen
C: Henrik Madsen.

Der er desværre også lidt „ malurt i bægeret „ Vi har haft nogle klager i forbindelse med afviklingen af de 5 afdelinger. Det drejer sig om klager hvor, man ikke mener at rytterne på fornuftig vis overholder færdselsloven. / man kører i den forkerte side af vejen, og overskrider dobbeltoptrukne linjer.
Der klages endvidere over at rytterne ” forretter nødtørft ” i folks indkørsler og hække.
Disse ting er selvfølgelig fuldstændig uacceptable, og vi har på bedste vis forsøgt at undskylde ” borgerne ” på vegne af rytterne.
Jeg vil henstille til alle, at I forsøger overholde de skrevne og uskrevne regler. Vi får unødig stor modstand fra dem der ikke dyrker cykelløb, og det kan i sidste ende betyde, at vi i fremtiden ikke får de fornødne tilladelser.

Slutteligt vil jeg sige tak til alle dem som har gjort Heinocup 2013 mulig. Det gælder alle vore trafikhjælpere, personalet fra dommervognen og sidst men ikke mindst de få fra bestyrelsen der har knoklet for jer alle.
Tak til sponsorene.

Vi ses i 2014

Jan Schack Andersen
Formand.

Se resultatet for 5. afdeling her.

Se den samlede stilling her.

Se billeder her.