Skip to main content

Cykelafdelingen deltager ved dame A-rytters begravelse



Louise Kristina Elmskov Hansen, 32 årig dame A-rytter fra CK Hvidovre, døde på tragisk vis i lørdags ved middagstid, hvor hun under en træningstur blev ramt af en bil i nærheden af Ganløse. Louise kørte tidligere som rytter for Seje Sild Cykler og vores samarbejdspartner ABC, og hun var et særligt aktivt medlem, der ligeledes deltog i træningslejre sammen med mange ryttere fra PI.s cykelafdeling.

Louise havde stor vilje til at dyrke sin sport. Alle der kendte Louise vil huske hende som en glad og smilende pige.

I tirsdags deltog flere ryttere fra cykelafdelingen sammen med ABC, ved en mindehøjtidelighed på uheldsstedet, der var arrangeret af CK Hvidovre. Her blev der bl.a. afholdt 1 minuts stilhed til ære for Louise.

Cykelafdelingen vil være repræsenteret ved Louises begravelse i morgen fredag den 15/6-12 kl. 13 fra Vangede Kirke.

Æret være hendes minde.

Frank Reuter