Vi kan ikke holde det skjult længere. Vinteren er over os de næste mange måneder, og hvis vi vil komme ud på den anden side af vinteren uden at være helt sat af feltet, er vi simpelthen nødt til at finde en vej gennem mørket.
Derfor vil ABCs breddeudvalg og trænere Erik Madsen og Lars Nybo gerne invitere til en dag med inspiration til den kommende vintertræning. Der vil være fokus på både træningsfysiologi og træningsplanlægning og i løbet af dagen vil der være planlagt praktiske sessions med styrketræning, indendørs træning på hometrainer, spinning ect.
Arrangementet vil foregå lørdag den 27. november fra 9.30-15 på:
Forsvarets Center for Idræt
Ryvangs allé 1-3
2100 København Ø
Der vil være mulighed for bad, omklædning og cykelopbevaring i aflåst rum. Medbring træningstøj, egne pedaler og cykelsko og evt. skiftetøj til efter frokost.
Program:
9.30: ankomst
9.45-10: Kort om dagens program
10-11: Praksis session med styrketræning – øvelsesvalg, teknik, udførsel
11-12.30: Indendørs cykeltræning og testning – afprøvning af principper, programmer og test
13-14: Frokost hvor der vil blive serveret en sandwich
14-15: Opfølgning på styrketræning, indendørs træning, testning, etc.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 24. november 2010 til Britt Lauenborg på b_lauenborg@hotmail.com
Med venlig hilsen ABCs breddeudvalg, samt coach Erik og Lars
- log ind for at skrive kommentarer