Skip to main content
Velkommen til Politiets Idrætsforening, København, Cykelafdelingen.


Nyt Klubtøj

OPDATERING: Se detaljeret størrelsesguide på dette link.

Hej alle,

Bestyrelsen har besluttet, at det er blevet tid til nyt klubtøj, nyt design, bedre kvalitet og flere muligheder for at få lige det tøj man ønsker.

Valget faldt på KALAS, der blandt andet leverer tøj til Alpecin – Fenix, der har MATHIEU VAN DER POEL og LASSE NORMAN HANSEN på holdet. Der kan læses mere om tøjet på www.mseven.cc, der bliver vores leverandør af tøjet. Du kan få det hele fra kataloget, og det bliver taget hjem stort set uden lager, idet vi ikke behøver at bestille så meget af gangen. Der er ca. 6 ugers leveringstid på tøjet. Tøjet bliver som tidligere solgt til medlemmerne med tilskud fra klubben, så det er billigere end klubbens indkøbspris uden moms.



Julehilsen fra formanden

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer, samarbejdspartnere og venner + deres familier en glædelig jul og et godt nytår.

2020 blev ikke et år som vi havde forventet, men præget af COVID19, der medførte en masse begrænsninger og aflysninger i udførelsen af vores sport. Vores store 100 års fest blev aflyst, og vi kan oplyse, at festen er udskudt indtil videre. Vi fik stort set ikke kørt nogen cykelløb, og vi kan sige, at vi ikke fik meget for vores kontingent. Bestyrelsen har besluttet, at vi skal have nyt cykeltøj med ny leverandør og nyt udseende. For at bøde på manglende udbytte af kontingentet, har bestyrelsen besluttet, at alle medlemmer kan købe et sæt cykeltøj bestående af trikot og buks meget billigt. I januar måned får I fotos af tøjet og beskrivelse af, hvordan salget kommer til at ske.

Vi håber så, at samfundet får styr på pandemien, således at 2021 bliver et nogenlunde normalt cykel år med nye og gode udfordringer.

På bestyrelsens vegne
Johannes Risbjerg
Formand



Aflysning af politimesterskaberne i cykling og DMI Cup

Kære medlemmer

DPIF aflyser alle danske politimesterskaber og alle andre stævner til afvikling i august, september og oktober, hvilket betyder danske politimesterskaber i cykling og resten af DMI-cup aflyses i 2020.



Klubmesterskab i cykling 2020

Som tidligere meddelt holder vi klubmesterskab sammen med ABC onsdag den 26. august 2020 kl. 1730 med start og mål på toppen af ADA-bakken, Højvangsvej 9, 2640 Hedehusene.

Vi har tidligere annonceret, at klasserne bliver, under 40 år, 40 – 50 år, 60 – 70 år, over 70 år og motion/nybegyndere.



Politimesterskaber 2020

Aflyst: Se picykel.dk/node/965

Nu har ansatte og pensionerede i Politiet mulighed for at deltage i Politimesterskaberne i landevejscykling og i MTB. Til disse mesterskaber er det "Store PI", der betaler tilmeldingsgebyr + nogle af udgifterne hermed. Tilmelding via "Store PI"

Vedrørende DMI Jubilæums Cup betaler klubben tilmeldingsgebyret, hvis du stiller op for klubben.

Støt op om disse tilbud.

Vi ses derude

Johannes



Klubnyt 22/7-2020

Kære medlemmer

Der er kommet ændringer, idet vi må flytte vores klubmesterskab på grund af, at der nu er placeret DMI Cup i Jylland den 2. september 2020. Da flere af vores hjælpere er på ferie, har vi spurgt og fået en aftale i stand med ABC, så vi afholder klubmesterskab sammen med ABC på ADA-bakken. Nu ser det således ud:



Klubnyt 10/7-2020

Kære medlemmer

Håber alle er raske og nyder sommeren.

Forsamlingsloftet er lige blevet hævet fra 50 til 100, og det betyder, at der nu bliver åbnet op for flere aktiviteter, der giver os mulighed for mulighed for at komme ud at køre cykelløb. Vi har nogle forslag, men hvis I har andre løb, så deltag og få tilmeldingen refunderet af klubben.

Bestyrelsen har flere forslag.

Bemærk ændret program - se nyt program her.



Meddelelse fra formanden 20/4-2020

Kære medlem/cykelrytter

Vi håber, at du og din familie er raske.

En opdatering af status på cykelfronten og klubben. Mange af oplysningerne har I nok læst om.



Indbydelse til PI`s 100 års jubilæumsfest

Politiets Idrætsforening København fylder 100 år og afholder derfor jubilæumsfest den 20. Maj 2020.

Cykelafdelingen giver kr. 100 i tilskud til medlemmer som vil med til festen.

Tilmelding: Mail til Morten Rust på rust@get2net.dk

Indeholdende: Navn og fødedato på medlem (kr. 300)

Ledsager: kun navn (kr. 600)

Tilmelding inden d. 29. marts 2020 og er kun gældende ved indbetaling på mobilepay 39150 - SKRIV FEST i mobilepay teksfeltet!

Læs mere om arrangementet på www.politiidraet.dk



Tilmelding til Sommer Cup 2020

Tilmelding til Sommer Cup er nu åben, og det er klubberne, der selv skal håndtere tilmeldingerne og sende en samlet tilmeldingsliste og betaling til Sommer Cup.

Klubbens kontaktperson er Johannes Risbjerg.

Bestyrelsen har igen i år besluttet at give tilskud til Sommer Cup, og den enkelte skal selv betale 300 kr. for de 9 afdelinger og klubben betaler resten. I tilfælde af, at den enkelte rytter ikke deltager i mindst 4 afdelinger, skal rytteren selv betale hele beløbet på kr. 750-.

Udgiv indhold