Skip to main content

CyclingPlanet Forårsløbet og Skjoldenæsholmløbet 2017



Søndag den 30. april 2017 blev Cycling Planet Forårsløbet, der var på 85 km, afviklet. Start og mål var på Bakken.

7 PI'er havde valgt at deltage, hvilket de nok ikke fortrød. Foråret/sommeren var endelig kommet til Sjælland, og turen gik ad Strandvejen mod nord, ad smalle veje og flotte landskaber og retur til Bakken.

Det skal måske lige nævnes, at Morten Aslak blev nr. 4 i løbet, Lars Ole Karlsen nr. 8 og Jørgen Arnt Nielsen nr. 25. Flot. Resten af PIerne havde valgt at cyckle i en mere moderat tempo.

Søndag den 21. maj 17 var 14 PI`ryttere klar til at deltage i det årlige populære Skjoldenæsholmløb, der er på henholdsvis enten 80 km eller 145 km.

Nogle havde valgt at cykle den kortere rute (det skyldes nok der dårlige form eller alder). Alle ryttere var klar, da det endelig var blevet sommer. Løbet foregik som altid i flotte kuperede landskaber.

Efter løbet blev rytterne beværtet med en god portion mad, som Skjoldenæseholmløbet er kendt for.

Det er et af de løb, som klubben kun kan anbefale til såvel motionister som til licensryttere.

NB: Husk at tilmelde jer til Kongeetapen – nærmere vil snarest fremkomme.

Peder Ladefoged