Skip to main content

DCU Distrikt Sjælland søger hjemtagere til dommervognen



Cykelsæsonen står snart for døren og DCU Distrikt Sjælland søger derfor frivillige til at deltage i arbejdet som hjemtager i dommervognen. Hjemtagerne sidder i dommervognen under løbene og er med til at lave startlister, betjene vores tidstagningssystem, sørge for resultatformidlingen samt målfoto - der er 2 hjemtagere ved hvert løb. Du sidder altså midt i "kommandocentralen" ved cykelløbene og har hele tiden fingeren på pulsen - en spændende opgave hvis du i forvejen interesserer dig for cykelløb. Hjemtagerne får en "lille" uddannelse i vores system (i løbet af marts) og det forventes at man deltager i ca. 4-5 cykelløb (på Sjælland) om året efter uddannelsen. Den eneste forudsætning er at du kan betjene en PC på helt almindelig brugeniveau så sørger vi for resten. Har du mod på denne spændende opgave så skriv til Lars Errebo, DCU Distrikt Sjælland på le@jtimport.dk og meld dig. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på telefon 30329958 eller mail.

Venlig hilsen

Lars Errebo
DCU Distrikt Sjælland/Formand CK FIX
Mobil 3032 9958