Skip to main content

Copenhagen Cycling 2011



picasaweb.google.com/picykel.dk/CopenhagenCycling201125 PI ryttere deltog søndag den 4-9-11 i Copenhagen Cycling 2011, hvor alle fik en god oplevelse, en god motionstur i skønne omgivelser og vejret var perfekt fra morgenstunden.

Copenhagen Cycling måtte på grund af manglende ressourcer aflyse motionsrace, hvorefter deltagerne tilmeldt dette løb kunne vælge at køre ”Gadeløbet rundt om Christiansborg 60 min + 1 omgang” eller

deltage i motionsløbet, der var på 128 km, Efter aflysningen af motionsrace var der lagt op til, at løbet dels var for deltagere, der ønskede at køre hurtigt og for deltagere, der mere ønskede at køre motionsløb.

Torben Nielsen og Ken G. Hansen havde valgt at køre Gadeløbet rundt om Christiansborg 60 min + 1 omgang, og de opnåede begge en flot resultat i det hårde løb.

23 PI ryttere valgte at køre motionsløbet, og det var frit for dem, om de ønskede at køre hurtigt, eller om de ønskede at køre i en ”hyggegruppe”, hvor vi holdt sammen og ventede, hvis der var nogle, der punkterede.

Vi havde fået en aftale med løbsledelsen om, at vi sammen med De Seje Sild, startede forrest i feltet. Det var flot at se de mange PI-ryttere i deres nye tøj, der stod klar ved start linjen, og vi blev fotograferet og filmet fra alle sider, hvilket ikke mindst skyldtes, at løbet blev skudt i gang af vores cykel interesserede statsminister Lars Løkke Rasmussen. Han havde dog ikke tid til at deltage i løbet, der i øvrigt havde deltagelse af bl.a. Rolf Sørensen, Dennis Ritter og Bo Hamburger.

Ca. halvdelen af PI-rytterne havde vagt at køre hurtigt, og de gjorde det virkeligt flot. Således blev Kasper Schrøder nr.6 i løbet, og der var 5 PI-ryttere bl.a. de første 100, og de kørte med en gennemsnitfart på over 38 km/t.
Det kan nævnes, at Rolf Sørensen blev nr. 74.

De resterende valgte at køre i en samlet gruppe sammen med De Seje Sild. Der var flere punkteringer, men alle kom godt i mål og havde haft en god dag.

Tak til Johnny Estvan og Preben Dalsgård for et velarrangeret arrangement.

Alle cykelmotionister og elite ryttere kan allerede nu glæde sig til motionsløbene til næste år, hvor der min. vil blive arrangeret 2 fælles løb, hvor Kongeetapen igen vil stå øverst på listen.

Der er mulighed for at se flere billeder ved at gå ind på: http://www.galby.dk/copenhagencycling.html eller i klubbens eget fotoalbum https://picasaweb.google.com/picykel.dk/CopenhagenCycling2011

Peder Ladefoged
PI København, Cykelafdelingen
famladefoged@gmail.com