Skip to main content

Flere podiepladser til Cykelafdelingen ved årets sæsonstart



Klubbens ældste veteraner opnåede flotte resultater ved årets sæsonstart i weekendens etapeløb på og omkring Flyvestation Værløse, der blev arrangeret af klubben i samarbejde med Holte CK. Etapeløbet skulle køres over én prolog og 2 etaper henholdsvis lørdag og søndag. Lørdag var det en råkold og stærkt blæsende forårsdag, der satte rytterne på en hård prøve på det store åbne flyveplads område. Cykelafdelingen havde følgende ryttere til start: Nicolas Henschel i C, Anders Spøhr i D, Christian Mathisen i H40, Frank Reuter, Erik Madsby og Jan E. Sørensen i H50. Michael O. AndersenLeif Aage Nielsen, Jan Høeg og Johannes Risbjerg i H60 samt Vibeke Madsen i Dame Cup. Efter en flot 2. pladser på prologen og på 1. etape, samt en 3. plads på 2. etape, blev Johannes Risbjerg en flot samlet vinder af etapeløbet for H60. Undervejs opnåede Jan Høeg to 1. pladser på 1. og 2. etape. Det var imidlertid prologen, der var afgørende for, at Johannes Risbjerg sikrede sig den samlede sejr i klassen. Vores øvrige ryttere opnåede desværre kun sekundære placeringer i det samlede etapeløb i deres respektive klasser, men undervejs blev det til nogle flotte etape placeringer, idet Frank Reuter opnåede en 2. plads og en 3. plads. Jan E. Sørensen opnåede en 3. plads.

Klubben ønsker tillykke!

(Klik på billedet for at gå til album for løbet)